Vipperød ligger på Nordvestsjælland og er en stationsby på Nordvestbanen med 2.140 indbyggere (2020) (knap fire tusinde indbyggere i hele lokalområdet). Vipperød er beliggende i Vipperød Sogn, 4 kilometer syd for Holbæk, og er således en del af Holbæk Kommune under Region Sjælland.
Byen er altovervejende bygget op som pendlersamfund med kort afstand til motorvej og jernbane. Således er langt de fleste af byens huse opført efter 1970, hvoraf størstedelen udgøres af typehuse og rækkehuse, der supplerer de traditionelle villaer og det omkringliggende landbrugssamfund. Størstedelen af borgerne i byen arbejder i Holbæk, Roskilde eller København.
Læs evt. mere om Vipperød ved at klikke: Her